
Reservedelsansvarlig til Østjylland
Nellemann Machinery søger en reservedelsansvarlig til Østjylland
Kunne du tænke dig at blive vores nye reservedelsansvarlige i Viby J., og vil du samtidig være med til at assistere værkføreren med de administrative værkstedsopgaver, f.eks. kundemodtagelse, indskrivninger, service indkaldelser mm. så er det måske dig vi mangler?
Vi søger en reservedelsansvarlig, der elsker at give den bedste kundeservice i en travl hverdag. En reservedelsansvarlig, der formår at skabe kunderelationer og et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere. Som person er du, struktureret og løsningsorienteret.
Du bliver en del af et team i et professionelt miljø med masser af liv. Hos os er det den fælles indsats fra servicetekniker, reservedelsekspedient og kontorpersonale, der gør forskellen. Derfor er du af natur teamplayer med gode samarbejdsevner. Du bliver den person, der skal være med til at udvikle og sikre, at vi også i fremtiden er blandt de førende i branchen.
Arbejdsopgaver
På kontoret vil dine ansvarsområder blandt andet være at sikre, at vi altid har de rette reservedele på lager og opnå en fornuftig omsætningshastighed, sikre vækst og afkast, skabe relationer til kunder, aktivt opsøge nye kunder, iværksætte salgsskabende tiltag, levere reservedele til egne mekanikere og eksterne kunder, bestille reservedele, tage telefoner og oprette tilbud samt varemodtagelse.
Du vil også får du en del administrative opgaver, herunder fakturering af reservedelsordre mm. og måske vigtigst – du bliver en af virksomhedens ansigter udadtil, når du møder kunderne i forretningen.
Vi forstiller os, at du:
- Er en mester i kundeservice og altid får kunden til at føle sig prioriteret og respekteret
- Har en kommerciel tankegang
- Har erfaring fra tilsvarende stilling i branchen
- Er struktureret og med udpræget ordenssans
- Er god til at kommunikere og samarbejde
- Behersker engelsk
- Er analytisk stærk
- Er omstillingsparat
- Er en stærk IT bruger
- Har kørekort til personbil
- Vil være med til at gøre en forskel
Vi tilbyder:
- Mulighed for at sætte eget præg på stillingen
- Gode udviklings- og karrieremuligheder på tværs af alle vores afdelinger
- Fleksibilitet
- En række personalegoder
- Løn i overensstemmelse med dine kvalifikationer
- Pensionsordning og sundhedsforsikring
- Et job i en velrenommeret og veletableret organisation
- En spændende og afvekslende arbejdsdag
Interesseret?
Ønsker du at høre mere om stillingen, kan du ringe til Hans Lorentzen på tlf. 31513418.
Vi indkalder løbende til samtaler, så søg gerne allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig.
En del af Nellemann Gruppen
Nellemann Machinery er ejet af Nellemann Gruppen der også driver forretning med import- og detailforretninger inden for bilbranchen. Herudover ejer koncernen bl.a. et af Danmarks største billeasing selskaber. Koncernen beskæftiger ca. 350 medarbejder og omsætter for 2 mia. kr. med en solid bundlinje.
Nellemann Machinery er et helejet datterselskab, der sælger og servicerer maskiner til Vej- & Parkvæsnet, entreprenører og landbrug. Forretningen har i dag en bred produktportefølje med mærker som Kubota, Bobcat, Kärcher & Holder.
Forretningen er lokaliseret i Danmark Sverige og Norge, og omsætter for over 200 mio. kr. og beskæftiger 60 medarbejdere.