close
Bobcat I28

Vi søger en reservedelsrådgiver

Kunne du tænke dig at blive vores nye reservedelsrådgiver i Kastrup, og vil du være med til at sikre fremtiden inden for nogle af de førende brands i branchen, så er det måske dig vi mangler?

Vi søger en reservedelsrådgiver, der elsker at give den bedste kundeservice, en reservedelsrådgiver med ”teamånd” og gåpåmod.

Du bliver en del af et team i et professionelt miljø med masser af liv. Hos os er det den fælles indsats fra værksted, reservedelsekspedient og kontorpersonale, der gør forskellen. Derfor er du af natur teamplayer med gode samarbejdsevner. Du skal være med til at sikre, at vi også i fremtiden er blandt de førende i branchen.

Arbejdsopgaver

På kontoret vil dine ansvarsområder blandt andet være at skabe relationer til kunder, aktiv opfølgning til kunder, modtage reservedelsordre, udlevere reservedele til egne mekanikere og kunder, bestille reservedele, tage telefoner og oprette tilbud.

Udover det får du nogle administrative opgaver, herunder fakturering af reservedelsordre m.m. og måske vigtigst – du bliver en af virksomhedens ansigter udadtil, når du møder kunderne i forretningen.

Vi forstiller os, at du:

  • Er en mester i kundeservice og altid får kunden til at føle sig prioriteret og respekteret
  • Har en kommerciel tankegang
  • Har erfaring fra tilsvarende stilling i branchen
  • Behersker engelsk

Vi tilbyder:

  • Fleksibilitet
  • Løn i overensstemmelse med dine kvalifikationer
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring
  • En spændende og afvekslende arbejdsdag
  • Uformel omgangstone med plads til sjov
  • Arbejde i et importørmiljø med direkte kontakt til fabrikkerne i udlandet
  • Gode udviklings- og karrieremuligheder på tværs af alle vores afdelinger
  • Et job i en velrenommeret og veletableret organisation

Interesseret?

Send dit CV og ansøgning via ansøgningsknappen på jobindex her.  Ønsker du at høre mere om stillingen, kan du ringe til Hans på tlf. 31513418. Vi indkalder løbende til samtaler, så søg gerne allerede i dag.
Ansøgningsfrist d. 20. september 2021.

Vi glæder os til at høre fra dig.