close
Nellemann Spadestik

Nellemann Machinery tager første spadestik til ny lokation centralt placeret på Sjælland

PRESSEMEDDELELSE

Nellemann Machinery tager første spadestik til ny lokation centralt placeret på Sjælland.

Smilene var store da første spadestik blev taget til Nellemann Machinery’s nye lokation i Ringsted – en central placering midt på Sjælland.

Bygningen kommer til at indeholde værksted, reservedelslager, showroom og administration for Nellemann Machinery i Øst Danmark, og når indflytningen finder sted i efteråret 2024, kommer de ca. 4.500m2 bygning til at være udgangspunkt for de 30 medarbejdere der servicerer kunderne i Øst.
Når dørene bliver slået op i Ringsted, vil virksomheden være samlet i en bygning, med kort afstand mellem de kontaktpunkter kunderne har med forskellige ansvarsområder.

Spaderne blev sat i jorden af Borgmester i Ringsted kommune, Henrik Hvidesten, og Direktør for Nellemann Machinery, Kristian Refnov. Spadestikkene blev inspiceret af ejeren af Nellemann gruppen, Jac Nellemann.

Vores nye placering kommer til at have en stor betydning for os, siger Kristian Refnov og forsætter; for os er de tre vigtigste elementer:

  • Vi flytter til en ny og tidssvarende bygning der matcher den fokus vi har som en virksomhed der internt arbejder tæt sammen i opgaven for at være en vigtig og relevant samarbejdspartner for vores eksisterende og nye kunderne.
  • En central placering i Øst Danmark, der stadig giver os nærhed til kunderne. Takket være vores serviceteknikkere og sælgere der er fordelt rundt omkring på Sjælland, vil vi forsat være meget tæt på kunderne i deres dagligdag.
  • Synlighed der støtter op om at tiltrække og fastholde de forskellige interessenter, så som; medarbejdere, kunder og leverandører.

Den nye lokation er det naturlige næste skridt på vejen for Nellemann Machinery, der siden 2018 har reduceret antal af brands og har arbejdet målrettet mod at kunne tilbyde vores kunder en professionel oplevelse via en høj specialisering. Vi ønsker at være en dygtig samarbejdspartner for vores kunder, og det gøres bedst ved at samle vores fokus på enkelte stærke brands.

Strategien for virksomheden forsætter; der skal fokuseres på få mærker og høj specialisering målrettet de 3 kundegrupper, Vej/Park, Entreprenør og landbrug.

”Med 55.000 biler der suser forbi i døgnet, er der en rigtig god eksponering der er vigtigt for os. Og placeringen gør, at vi hurtigere kan komme rundt til de forskellige kundegrupper og nemmere kan være til stede i hele regionen. Vi har servicebiler og sælgere placeret rundt i hele landet, og vi kommer derfor også tættere på vores medarbejdere. Skulle vi dertil blive mere attraktive over for kommende medarbejdere, er det også et parameter, der er værd at tage med, når der skal vækstes” tilføjer Kristian Refnov.