close
20260206_135405698_iOS

Land & Fritid indgår marketingsamarbejde med Kubota Danmark

Land & Fritid indgår marketingsamarbejde med Kubota Danmark

To stærke brands går nu sammen i et strategisk samarbejde om formidling og salg af Kubota-maskiner til segmentet af ”Livsstilslandmænd”.

Erik Dalsro Jørgensen, direktør for Land & Fritid, ser et stort potentiale i at tilbyde mindre Kubota-maskiner til kædens mange hobby-, fritids- og deltidslandmænd – dem, han kalder ”Livsstilslandmænd”. Det er kunder, der ikke lever direkte af deres ejendom og jord, men som har en stor passion for dyr, planteavl og videreførelse til næste generation.

”Vi er stolte af at kunne tilbyde vores kunder endnu et stærkt værditilbud. Vi formidler salget, men det er Nellemann Machinery, som vores kunder køber maskinen hos. Det er en god aftale for alle parter, og Kubota-maskinerne passer perfekt til livsstilslandmændenes behov,” siger Erik Dalsro Jørgensen.

Kubota Danmark, med Nellemann Machinery A/S som importør siden 2008, har i længere tid søgt en strategisk partner til netop dette segment.

”Land & Fritid er med sine 37 butikker fordelt over hele landet og et stærkt kendskab til målgruppen den ideelle samarbejdspartner. Sammen kan vi skabe en unik platform for Kubota-maskiner til livsstilslandmænd,” udtaler Kristian Refnov, direktør for Nellemann Machinery.

I første fase udvælges otte Land & Fritid-butikker, hvor Kubota’s produktportefølje vil blive fysisk udstillet. Samtidig understøttes samarbejdet af Kubota’s landsdækkende servicenetværk med egne servicebiler, hvilket sikrer kunderne høj tilgængelighed og tryghed.

Om Land & Fritid
Land & Fritid er en landsdækkende kæde med 37 butikker fordelt over hele landet samt en webshop landogfritid.dk

Land & Fritid har det hele til livsstilslandmanden, kæledyrsejeren, heste-entusiasten, have-elskeren, jægeren og sidst men ikke mindst selvfølgelig foder til alle gårdens dyr.

Kæden tilbyder kvalitetsprodukter og rådgivning til både professionelle og livsstilslandmanden.

Om Kubota Danmark
Kubota er en global producent af landbrugsmaskiner med fokus på kvalitet, innovation og driftssikkerhed. I Danmark varetages importen af Nellemann Machinery A/S, som tilbyder et landsdækkende servicenetværk.

Du kan læse hele pressemeddelelsen her