Nellemann Machinery overperformer på Kubota: Strategi og placering giver pote
Nellemann Machinery overperformer på Kubota: Strategi og placering giver pote
For andet år i træk har Nellemann Machinery overgået sine salgsmål. En klar strategisk retning, stærke partnerskaber og en mere central placering i Ringsted har været blandt de afgørende faktorer bag fremgangen i 2025.
Nellemann Machinery kan endnu en gang gøre status over et år, hvor salget er landet markant over de opstillede mål. Ifølge salgs- og marketingchef Lars Rævsager er resultatet for 2025 ikke tilfældigt, men et direkte resultat af de strategiske valg, som virksomheden har truffet de syv seneste år.
“Vi arbejder meget bevidst med at udvælge de brands, vi ønsker at opbygge tætte, strategiske samarbejder med. For nogle år siden gennemførte vi en slankekur på vores brands og besluttede os for at fokusere på vores hovedmærker Kubota og Kärcher. Den linje har vi holdt fast i, og det betyder, at vi i dag kan se en generelt stærk performance på tværs af vores vigtigste brands,” siger Lars Rævsager.
Samtidig har flytningen til Ringsted spillet en væsentlig rolle.
“Den nye placering har givet os en helt anden synlighed og tilgængelighed. Det har gjort det nemmere for både eksisterende og nye kunder at komme forbi, opleve vores brede udstilling og have en tæt dialog med vores salgs- og serviceteam,” forklarer han.
Den centrale beliggenhed tæt ved motorvejen har dermed styrket kundekontakten og understøttet den rådgivning, som i stigende grad efterspørges i markedet.
Flere solgte maskiner og mere målrettede løsninger
Det gode resultat afspejles naturligt direkte i antallet af solgte maskiner. Især salget af zero turn-græsklippere har haft et stærkt år, ligesom Kubotas L2-002-serie har været eftertragtet.
“Vi ser en tydelig efterspørgsel fra både mindre landbrug og den offentlige sektor, særligt kommunerne. Her passer vores line-up rigtig godt til behovene, både når det gælder driftssikkerhed, brugervenlighed og totaløkonomi,” siger Lars Rævsager.
Han understreger samtidig, at salgsfremgangen ikke kun handler om produkter.
“Vi er blevet dygtigere. Vores team har oparbejdet en stor specialviden, og vi er blevet endnu bedre til at sammensætte løsninger, der passer præcist til kundernes hverdag. Det er med til at løfte både salget og kundetilfredsheden.”
Hædret blandt europæiske forhandlere
Den stærke salgsindsats er heller ikke gået ubemærket hen hos Kubota. For nylig var alle europæiske Kubota-forhandlere samlet i Holland, og her placerede Nellemann Machinery sig endnu en gang helt i toppen, ligesom året før, med en førsteplads i salgsresultaterne.
“Det er vi selvfølgelig både stolte af og glade for. Det er en anerkendelse af det arbejde, hele salgsteamet og organisationen lægger i samarbejdet med Kubota og i dialogen med kunderne,” siger Lars Rævsager.
Resultatet for året landede på 105,96 procent af salgsmålet og understreger ifølge salgs- og marketingchefen, at den strategiske linje, som Nellemann Machinery har lagt og fastholdt, fortsat skaber solide og målbare resultater.

Salgsteamet hos Nellemann Machinery kan endnu en gang glæde sig over flotte salgsresultater

Direktør Kristian Refnov repræsenterede salgsteamet ved det årlige Kubota-salgsmøde i Holland, hvor Nellemann Machinery endnu en gang modtog førstepladsen.