Konkurrencevilkår for Vinterens helte
Konkurrencevilkår for Vinterens helte
Konkurrencen Vinterens helte arrangeres af Nellemann Machinery og afholdes på virksomhedens officielle Facebookside.
Konkurrenceperiode
Konkurrencen løber fra 1. november 2026 til 28. februar 2027 med en ny månedskonkurrence i november, december, januar og februar.
Hver måned offentliggøres et nyt konkurrenceopslag på Nellemann Machinerys Facebookside. Det er kun billeder indsendt under den pågældende måneds opslag inden fristens udløb, der indgår i månedens konkurrence.
Sådan deltager du
For at deltage skal du:
- Dele et billede af en Kubota, Kärcher eller en anden maskine i arbejde i kommentarfeltet under månedens konkurrenceopslag.
- Skrive 1-2 linjer om, hvilken opgave du og maskinen udfører.
Du skal være fyldt 18 år og bosat i Danmark for at deltage. Deltagelse er gratis og kræver ikke køb.
Du kan deltage med ét billede hver måned. Du må gerne deltage i flere måneder, men du kan kun vinde en månedspræmie én gang i løbet af konkurrencen.
Billedet skal være taget af dig, eller du skal have tilladelse fra fotografen til at indsende det. Du skal også have tilladelse fra eventuelle genkendelige personer på billedet.
Udvælgelse af månedens vinder
Nellemann Machinery udvælger hver måned ét vinderbillede på baggrund af billedets relevans for månedens tema, den opgave maskinen udfører og billedets samlede udtryk.
Vinderen findes af Nellemann Machinery. Antallet af likes og kommentarer har ingen betydning for bedømmelsen.
Vinderen kontaktes direkte via Facebook efter månedens afslutning. Hvis vinderen ikke svarer inden for syv dage, kan Nellemann Machinery vælge en anden vinder.
Præmier
Hver måned uddeles én præmie, som fremgår af det pågældende konkurrenceopslag.
Månedens vinderbillede bliver desuden fremhævet på Nellemann Machinerys Sociale medier og hjemmeside.
Efter februar udvælger Nellemann Machinery den samlede vinder, Vinterens helt, blandt de fire månedsvindere.
Den samlede vinder modtager konkurrencens hovedpræmie, som offentliggøres i forbindelse med konkurrencen.
Præmier kan ikke ombyttes til kontanter. Eventuel præmieafgift håndteres efter gældende regler.
Brug af billeder
Når du deltager, accepterer du, at Nellemann Machinery må vise dit indsendte billede i forbindelse med konkurrencen, herunder ved offentliggørelse af månedens vinder og den samlede vinder på virksomhedens Facebookside og hjemmeside. Du krediteres med navn efter nærmere aftale.
Ønsker Nellemann Machinery at bruge billedet til anden markedsføring, indhentes særskilt tilladelse.
Personoplysninger
Nellemann Machinery behandler de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre konkurrencen, kontakte vinderne og udlevere præmier. Oplysningerne behandles efter virksomhedens gældende privatlivspolitik: https://nellemannmachinery.dk/privatlivspolitik/
Konkurrencen er hverken sponsoreret, støttet, administreret af eller forbundet med Facebook. Ved deltagelse frigør deltagerne Facebook fra ansvar i forbindelse med konkurrencen.
Link til vinterens helte – Facebook 🖐️
