close
Billede_CO2_Rapportering

CityZAS skaber positive resultater i CO2 rapporten

Siden august har Forstas bekæmpet ukrudt med CityZAS i Greve Kommune. De første erfaringer viser både en højere arbejdshastighed og mindre genvækst, og virksomhedens beregninger til CO₂-rapporteringen peger i en positiv retning med et markant reduceret dieselforbrug på omkring 6000 liter.

Ukrudtet langs kantsten og fortove er et tilbagevendende problem, som kan være svær at få bugt med ud på stierne og vejene. Hos Forstas har det siden kontraktens start, for tre år siden, givet anledning til at afprøve forskellige metoder i Greve Kommune. Opgaven er at holde arealerne fri for ukrudt, men samtidig skal både ressourceforbruget og CO2-udledningen ned.

Forstas skal frem mod 2029 reducere CO₂-udledningen under Greve-kontrakten med 20 procent i forhold til udgangspunktet fra 2023, hvilket CityZAS er en klar hjælpende hånd til at kunne opnå.

Til daglig arbejder Forstas med drift og vedligeholdelse af blandt andet grønne arealer, veje og offentlige ejendomme for både kommunale og statslige kunder. I Greve skal Forstas blandt andet bekæmpe ukrudt for kommunen og her tillader kontrakten hverken brænding eller kemisk ukrudtsbekæmpelse.

”Vi begyndte med et kogeanlæg, men det var en meget ressourcetung metode. Derefter gik vi over til damp, som brugte mindre vand, men hvor vi ikke oplevede den effekt, vi gerne ville have. Vi savnede en metode, der også kunne ramme ukrudtet nede i roden,” fortæller Anders Mortensen, afdelingsleder for Forstas’ kontrakt i Greve Kommune.

I august 2026 tog Forstas derfor, som en af de første virksomheder i Danmark, CityZAS i brug. Den elektriske ukrudtsbekæmper, som Nellemann Machinery er forhandlere af på det danske marked, leder strøm gennem planten og ned i rodsystemet, hvor cellerne beskadiges. Metoden sikrer både høj effektivitet og lavere CO2-udledning.

Mindre diesel og højere effektivitet

Det er ikke kun fordi, at CityZAS er elektrisk, der gør, at den adskiller sig fra de andre metoder til ukrudtsbekæmpelse. Forskellen viser sig også i Forstas beregninger på brændstofforbruget. Selvom selve ukrudtsbekæmpelsen er elektrisk, bruger redskabsbæreren fortsat diesel. Besparelsen kommer derfor både fra et lavere timeforbrug af diesel og fra, at arbejdet kan udføres hurtigere.

CityZAS maskines klare fordel viser sig tydeligt, når den sammenlignes med et dampanlægs samlede forbrug, hvor CityZAS på en Holder C65 bruger syv liter diesel i timen mod dampanlæggets forbrug på ottenhalv liter i timen. Det skyldes, at dieselmaskinen har sin egen dieselkedel, hvilket betyder, at traktoren som dampmaskinen sidder på og kedlen har hver sin forbrænding, hvorimod CityZAS, udnytter traktorens/redskabsbærerens hydraulik til at generere strøm. Samtidig er arbejdshastigheden i beregningen sat til tre kilometer i timen for CityZAS mod en til halvanden kilometer med dampanlægget.

”Vi bruger mindre diesel i timen, fordi de alternativer jeg kender til altid, har et ekstra forbrug i form af en dieselkedel eller gasforbrænding. Men den store forskel er, at vi samtidig når længere. Vi har regnet med en arbejdshastighed på tre kilometer i timen med CityZAS, og selv med det forsigtige udgangspunkt bliver besparelsen betydelig,” forklarer Oskar Mortensen, assisterende entrepriseleder i Forstas på Greve-kontrakten.

Beregningen tager udgangspunkt i 365 kilometer kantsten, som behandles fem gange. Her lander dieselforbruget på cirka 4.258 liter med CityZAS mod cirka 10.342 liter med dampanlægget. Det svarer til en beregnet besparelse på omkring 6.000 liter diesel.

”Vi kunne godt se på de første tal, at der ville være en reduktion, men vi havde ikke forventet, at den ville være så stor. Det har stor betydning for både økonomien og den CO₂-udledning, vi skal arbejde med at få ned,” siger Oskar Mortensen.

CityZAS på Danmarkskortet

Foreløbig har Forstas én CityZAS i arbejde i Greve Kommune, mn har allerede nu bestilt en til. Erfaringerne har dog allerede skabt interesse i andre afdelinger i virksomheden. Planen er, at CityZAS også skal tages i brug i Solrød, hvor Forstas hidtil har benyttet brænding.

”Vi oplever, at flere af vores kollegaer er nysgerrige på, hvordan maskinen fungerer i hverdagen. Der har allerede været en del, som har ringet, og vi deler gerne åbent og ærligt ud af vores erfaringer,” siger Anders Mortensen og fortsætter:

”For os handler det om at finde en metode, der virker i praksis. De første erfaringer er gode, og derfor ser vi også muligheder for at bruge CityZAS flere steder i Forstas, da metoden kan ses på bundlinjen i form af drift og dieselforbrug” afslutter Anders Mortensen.

Faktaboks:

  • CityZAS bruger 7 liter diesel i timen og dampanlægget bruger 8,5 liter diesel i timen.
  • CityZAS har en arbejdshastighed på 3 km/t op mod dampanlægget, der har en arbejdshastighed på 1,5 km/t.
  • CityZAS har et samlet dieselforbrug på 4258,33 liter
  • Dampanlægget har et samlet dieselforbrug på 10341,67 liter.
  • Diselforbruget har en besparelse på omkring 6000 liter om året med CityZAS sammenlignet med dampanlægget.
  • Med en diesel pris på 18,79 kr. svare en diesel besparelse på 6000 liter til en samlet besparelse på 112.740 kr. om året.
  • Hvis en liter diesel udleder 3,37 kg CO2, svare en diesel besparelse på 6000 liter til en samlede besparelse på 20,220 kg CO2 om året.

 Forstas har brugt CityZAS, som metode til ukrudtsbekæmpelse, siden august måned i Greve Kommune. Forstas er så begejstret for virkningen, at de har bestilt en til.

Du kan læse artiklen i Grøn Teknik her 🖐️