close
ViewAdvertisementImage

Reservedelsekspedient til Nellemann Machinery i Ringsted

Er du sprængfyldt med energi, elsker god kundeservice, og vil du være med til at udvikle salget af reservedele til mærker som Kubota og Kärcher? Så er det måske dig, vi leder efter!

En af vores dygtige kollegaer går på pension, og derfor søger vi en ny reservedelsekspedient til vores team i Ringsted. Du bliver en del af et levende og professionelt miljø, hvor den fælles indsats gør forskellen – og hvor du får mulighed for at præge din egen hverdag.

Alsidig arbejdsdag med mange snitflader

Opgaverne er mangeartede og du kommer til at samarbejde med mange forskellige interessenter. Du skal blandt andet:

  • Deltage aktivt i kundebesøg
  • Sælge og ekspedere reservedele via telefon, mail, over disken og til eget værksted
  • Bestille reservedele og kontakte leverandører
  • Udarbejde tilbud og følge op på dem
  • Modtage og sende forsendelser med reservedele
  • Sikre høj lagernøjagtighed og tage ansvar for, at lager og system stemmer.

Struktur, kundeservice og god kommunikation

Der er mange veje ind i jobbet som reservedelsekspedient. For at få succes i jobbet, er det dog centralt, at du:

  • Er en mester i kundeservice og får kunden til at føle sig prioriteret
  • Kan skabe gode og loyale kunderelationer
  • Har erfaring eller er uddannet inden for reservedele/service i branchen
  • Er struktureret og har udpræget ordenssans
  • Kommunikerer og samarbejder ubesværet med kolleger og kunder
  • Taler dansk og behersker engelsk
  • Har erfaring med it-systemer, herunder Office-pakken
  • Bidrager med godt humør i dagligdagen
  • Har gyldigt kørekort (B)
  • Har truckcertifikat – dog ikke et krav.

En del af Nellemann

Hos Nellemann Machinery bliver du en del af Nellemann Gruppen, som er en dynamisk og ambitiøs organisation med en stærk kultur og over 125 års erfaring i bilbranchen. Vi tilbyder blandt andet:

  • Mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen
  • Gode udviklings- og karrieremuligheder på tværs af alle afdelinger
  • Fleksibilitet i jobbet
  • Attraktive personalegoder
  • Løn efter kvalifikationer
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Job i en velrenommeret og veletableret organisation
  • Spændende og afvekslende arbejdsdag
  • Nye, moderne rammer
  • Adgang til træningsfaciliteter
  • Et engageret team og et arbejdsmiljø præget af engagement og loyalitet.

Vi glæder os til at høre fra dig

Hvis du finder stillingen interessant, glæder vi os meget til at høre fra dig.

Ansøgningerne behandles løbende og vi holder løbende samtaler – så tøv ikke med at sende din ansøgning Ansøg her

Nellemann er en af de førende aktører på det danske bilmarked

I mere end 125 år har Nellemann været førende på det danske bilmarked, og vi beskæftiger i dag ca. 325 dedikerede medarbejdere. Vores aktiviteter kredser om biler, som vi både importerer, sælger, servicerer og leaser. Hertil kommer import og salg af professionelle maskiner til park, vej, landbrug m.m.

Nellemann har stærke, forankrede værdier
For Nellemann er troværdighed og kvalitet selve grundstenene i forretningen. Vi ønsker en tillidsfuld og ærlig relation til både kunder og samarbejdspartnere, som kan stole på at Nellemann altid leverer den bedst mulige løsning. Derfor tager vi også altid udgangspunkt i vores kunders og samarbejdspartneres individuelle behov og ønsker, og finder en løsning, der passer netop til det.

Nellemann er kendt for at være en dynamisk virksomhed, og den kultur vil vi gerne værne om. For os er proaktivitet helt essentielt, fordi vi vil være med til at skabe nye muligheder og være på forkant med udviklingen. Samtidig har vi skabt en organisation, der er så agil, at vi hurtigt kan navigere efter skiftende markedstendenser og –udvikling.

Vores forretning er drevet af både købmandskab og passion, og det betyder blandt andet at vi gennem årene har opbygget en stærk lokal viden, både om branchen, de forskellige spillere og om kunderne.

Vi bruger vores lokale forankring og viden som et aktiv, når vi hjælper globale spillere med at bygge brands og skabe en unik kundeoplevelse på det skandinaviske marked. Vi nærer dyb respekt for de brands, vi arbejder med og vi har altid dedikerede teams, der fokuserer på at styrke hvert enkelt brand.

Læs mere om Nellemann her Nellemann Group – Vi skaber stærke brands og kundeoplevelser